|
Januar
Februar
Marts
April
Maj
Juni
Nyhedsbrev
OK-Skolen
OK-Bridge i Centrum
Øvrige aktiviteter
Bestyrelse og udvalg
Praktiske oplysninger
Tidligere programmer
Kontakt oplysninger
Skriv til os hvis
du har forslag, kommentarer, eller spørgsmål.
Her kan du også melde dig ind i
OK-Klubben.
Kontoret
OK-Klubben
Ålegården 3,
6000 Kolding
Telefon: 75524767
Torsdage lukkes telefonerne kl. 14.00
OK-Klubbens Bank
Jyske Bank, Reg.nr. 5098 kontonr. 1048247
OK-Skolens Bank
Danske Bank, Reg.nr. 1569 kontonr. 8760011178
Støt vore annoncører
De støtter os






 |
|
Kære OK-Klub medlemmer.
OK-Klubben holder desværre stadig lukket pga. Corona-restriktionerne.
Dette gælder til og med den 6. april 2021.
Alle torsdagsarrangementer er flyttet til efteråret 2021.
|
 |
|
Torsdag den 8. april kl. 14.00
Årstidens sange v. Lisa Kock Nielsen
Vi synger et udvalg af årstidens sange fra den rige, danske
sangskat.
Efter pausen laver Lisa et mix af sange fra populærmusikken, og det
bliver helt sikkert et foredrag, der giver godt humør og god energi.
|
|
|
|
 |
|
Torsdag
den 15. april kl. 14.00
Piraternes kyst v. Rasmus Krath
Kun ganske få mennesker har mødt en vaskeægte pirat. Mød Rasmus
Krath, som rejste til Somalia. Imod alle odds fik han lov til at tale
med de pirater, som kaprer skibe og deres besætninger.
Krath balancerer på en knivsæg, da han forsøger at rejse igennem det
pirat- og terroristfyldte land uden selv at blive bortført undervejs -
for her er det nærmest almindeligt, at de lejesoldater, som er ansat til
at beskytte de tilrejsende, ender med i sidste ende selv at bortføre
dem.
|
|
|
|

|
|
Torsdag den 22. april kl. 14.00
Hawai’i - Naturens mesterværk v. Åse Thomassen
Hawai’i er naturens mesterværk. Med mit kamera har jeg forsøgt at
indfange den dramatiske natur på de fi re øer, Hawai’i Big Island, Maui,
Oahu og Kaua’i. For mig var mødet med Hawai’i en så stærk, sanselig
oplevelse, at jeg måtte tilbage og opleve det alt sammen igen og igen.
Belønningen var et indblik i øernes oprindelse, befolkningens
mangfoldighed og livsstil samt en dyb respekt for naturens rigdom.
Men med i bagagen hjem var også en vemodighed over, at økonomiske
interesser er i fuld gang med at forvandle naturens mesterværk til et
menneskeskabt turistmekka.
|
|
|
|
 |
|
Torsdag den 29. april kl. 14.00
Sang og musik v. Pernille Alstrup Jensen
Musik og sang kan noget særligt, det sidder dybt i os, rører
følelser, og der er mange minder knyttet til sang og musik. Men fremfor
alt skaber det glæde.
Pernille Alstrup Jensens spiller og synger sange, vi kender, og der
bliver både mulighed for at høre sange fra film, revy, dansktop,
hitlister og grand prix – og både danske og udenlandske sange.
|
|
|
|

|
|
Torsdag den 6. maj kl. 14.00
Fra Hastings til Bayeux – erobringen af England v. Torben Brink
Harold Godwinson havde ikke engang været Englands konge i et år, da
han blev besejret af Vilhelm Erobreren i slaget ved Hastings. Det var i
1066, og selv om det er længe siden, har vi et ualmindeligt godt
kendskab til begivenhedernes gang fra den detaljerede beskrivelse på
Bayeux-tapetet. Men her er det sejrherrens version af sin egen
heltemodige indsats, vi får serveret.
Med udgangspunkt i tapetets historie og i den historie, som tapetet selv
fortæller, skal vi prøve at bevæge os et skridt videre: Vi skal høre,
hvad tapetet absolut ikke fortæller noget om, og vi skal se, hvor
det fortæller noget andet end den skinbarlige sandhed.
Men først og fremmest skal vi have fat i nogle af de mange
tilfældigheder, der – dengang som nu – har det med at være afgørende for
historiens gang.
|
|
|
|
 |
|
Torsdag den 20. maj kl. 14.00
”Hvor mon jeg hører hjemme: Mit liv som diplomatbarn” v. Sarah Arnd
Linder
Sarah Arnd Linder er 34 år, med en dansk mor og israelsk far, og bor
i Tel Aviv i Israel på 15. år. Hun har en Bachelor i Konfliktløsning og
Internationale Relationer og en Masters i Mellemøsthistorie og er
stifter af Political is Personal, et initiativ, der fører dybdegående
interviews med israelske og palæstinensiske kvinder, der fortæller,
hvordan konflikten har påvirket deres liv. Det er ikke ved et tilfælde,
at Sarah begav sig ud i et politisk projekt, da hun er vokset op i et
internationalt miljø, som datter af en dansk diplomat. I dette foredrag
vil Sarah fortælle om sin opvækst, der bl.a. bestod af et multisprogligt
miljø både hjemme og i skolen, og en skolegang i tolerante omgivelser,
hvor man fik syn på menneskers forskellighed og samhørighed.
Hertil kom Sarahs vanskeligheder med at forstå sine rødder, og hvor hun
hørte hjemme.
|
|
|
|
|
|

På facebook kan du læse
om nyheder og aktiviteter i
OK-Klubben og se billeder
fra vores arrangementer.










|
|